Bestilling af dommer/dommere til alle kampe i Kreds 7´s område, skal ske gennem kredskontoret. Dette gælder for DGI kampe, træningskampe, Elite Cup, Kreds Cup, Pokalkampe, træningsstævner, træningskampe og lignende. Dommerbestilling til Træningskampe HER Dommer til træningskampe bestilles senest 5 dage før kampdato.
Da vi i perioder har stort pres på vore dommere, vil kampene blive sat på efter først til mølle princippet. Det er besluttet i Dommerudvalget, at alle dommere må fløjte træningskampe og træningsstævner i en række højere, end de fløjter i turneringen.
Foreningen må stadig bruge egne dommere til træningskampe og træningsstævner i såvel 1 dommer som 2 dommer kampe. Foreningen må dog kun rette henvendelse til dommere, som har tilknytningsforhold til foreningen. I disse tilfælde er foreningen selv ansvarlig for afregning af dommeren/dommerne.
Alle enkeltstående træningskampe, pokalkampe og cup kampe bestilles via blanket på kredsens hjemmeside. Ved flere kampe og stævner kontaktes kredskontoret, som fremsender formular til bestilling af dommere.
Dommerafregning fremsendes til foreningens kasserer på én samlet regning.
Påsætningshonorar andrager kr. 25,-/kamp. Ved større stævner, mere end 20 kampe, aftales påsætningshonorar med kredskontoret inden påsætning af dommere.
Det er vigtigt, at man påfører bestillingen, hvor lang tid kampene varer. Hvad er spilletiden? Eksempelvis 2 x 30 minutter, 3 x 20 minutter eller lignende.
For ændring af spilledato, klokkeslæt og spilletid efter bestilling opkræves et gebyr på kr. 300,- efterfølgende.
Da vi i JHF Kreds 7 desværre oplever flere og flere træningskampe, som aflyses i sidste øjeblik, har det været nødvendigt at indføre nogle økonomiske retningslinjer for disse afbud. Der er stort pres på vore dommere, som bliver meget kede af, når de får besked om, at de alligevel ikke skal fløjte de påsatte træningskampe.
Det er derfor besluttet på kredsbestyrelsesmøde den 15/9 2010, at foreninger, som har bestilt dommerne til træningskampen, vil blive pålagt et gebyr i henhold til nedenstående retningslinjer.
Aflysning mindre end 24 timer før kampstart kr. 500,-
Aflysning mellem 24 og 72 timer før kampstart kr. 300,-
Er dommeren/dommerne kørt hjemmefra og er på vej til kampen, som aflyses, vil foreningen som har bestilt dommerne, blive opkrævet transportudgifter fra hjem til spillested for dommeren/dommerne udover de fastlagte gebyrer for aflysningen.
Ovenstående er gældende for alle dommerbestillinger.
Spørgsmål til ovennævnte kan henvendelse ske til kredskontoret.
Al opkrævning sendes til foreningen, som har bestilt dommeren/dommerne.